Sproghistorie

Sprogstammer  
Bemærk herover fx, at der i Norge og Sverige er en tunge, som markerer, hvor der ikke tales norsk og svensk. Hvad taler de så? Og hvad med Finland?
 
Tidslinie
 
Indtil 3000 f. Kr.
Fælles indoeuropæisk grundsprog
Grundsproget havde komplicerede bøjningssystemer. Substantiverne havde tre køn, tre tal, samt otte kasus! Se fx bøjningen af  'søn'
nominativ: sunus
vokativ: suneu
akkusativ: sunum
genitiv: sunous
dativ: suneui
ablativ: sunos
lokativ: suneu
instrumentalis: sunuh
 
Indtil 200 e. Kr.
Fælles germansk grundsprog
sml. (lands)byendelser, fx Himmelev
(Heimi = olddansk mandsnavn, -lev = arvegods)
 

Det kniber med kilder til det fællesgermanske sprog, men det kan undertiden rekonstrueres ved at sammenligne tidlige tekster på de enkelte germanske sprog med støtte i indoeuropæisk.
200 - 800
Fælles nordisk sprog
fx runeindskrifter, 'futhark', sml. bogstav
 

Guldhorn fra 400-tallet:
 
800 - 1100
- opdeling i vestnordisk (norsk, islandsk) og østnordisk (dansk, svensk)
Olddanske ord kommer via vikingerne til England: ill, law, take, window m.fl.
980 Kristendommens indførelse 
Det olddanske sprogområde tilføres mange ord fra græsk og latin
fx ’kirke’, ’biskop’, ’skole’, ’skrive’
 
 
Runeindskrift fra Bornholm,  ca. 1000:
Sasur lit resa sten eftiR aluarÞ faÞur sin truknaÞi han uti meÞ ala skibara etki i kristr habi siolu has sten Þesi stai eftir

Gradvis afløses runerne af det latinske alfabet, og man går over til at skrive med pen og blæk på pergament
1100 - 1525
Jyske Lov 1241:
Meth logh schal land byggæs. (...) Æn waræ ey logh a landæ, tha hafthæ hyn mest thær mast mattæ gribæ.
 
  • runer afløses af latinsk alfabet
  • substantivers køn reduceres (fra tre til to køn. Hvilke?)
  • kasusbøjning reduceres
  • person- og talbøjning forsvinder – næsten!
  • modus forsvinder, men konjunktiv dog bevaret i faste udtryk (Giv eksempel!)
  • ordstillingen endnu noget usikker, men nærmer sig moderne dansk
Saxos Gesta Danorum (Danernes bedrifter, 1200-1220) er skrevet på latin.
Gennem handel stor indflydelse fra tysk.

Hvilke levn af gamle kasusbøjninger gemmer sig i:
ad åre, i vilden sky, til bords, udenlands, til hånde, tage til orde?




 

1525 - 1750
Ældre nydansk

Povl Helgesen, 1526:
Thet er nu paa tredie aar, om megh rettelige drages til mynde, kiære Her Olwff Nielsen strenge ridder, at her kom til lande, een af Morthen Lutherß bøger, som kalledis een bede bogh, ther først wdgick paa tydske, oc siden bleff wtset wdi latine.

Christian 3.s Bibel, 1550:
Der gick en Sæmand vd at saa sin Sæd, och i den hand saade, falt noget hoss Veyen, oc bleff borttraad, oc Fule under Himmelen ode det op.
 
  • store samfundsændringer > sproglige ændringer
  • stærk sproglig påvirkning fra tysk og fransk, mange låneord
  • afledninger, fx -hed, -lig og be-
  • hvor kommer fx 'borger, krig, køkken, lykke' fra?
  • og 'arrangere, avis, jaloux, miljø'?

1479 grundlæggelse af Københavns Universitet (dansk som selvstændigt fag fra 1775!)

Hvad sker der omkr. 1450? - og i 1536?
 

Efter 1750
Nydansk
Fra 1700-tallet var grammatikken og ordstillingen omtrent som i dag. De væsentligste sproglige forandringer sker herefter i ordforrådet.

Som modtræk til fremmedsprogsdominansen indføres der fra 1775 danskundervisning i latinskolerne. Fra 1776 bliver dansk også officielt administrations- og kultursprog.

En fast retskrivning får vi i dansk først i slutningen af 1800-tallet.
Fra 1948 skrives substantiver med småt, og 'å' erstatter 'aa'.
 
Christian Wilster i digt tilegnet Holberg i det multinationale og flersprogede København (1827):
Hver Mand, som Kløgt gik i Lærdom til Bund,
Latin paa Papiret kun malte,
Med Fruerne Frandsk, og Tydsk med sin Hund
Og Dansk med sin Tjener han talte.


Benny Andersen:
Verdensborger i Danmark
 
Skriftsystemer Hvilke?
1.
 
2.
 
3.
4.
 
5.
6.